Denmarks Ældste Cirkus

✵ Historien ✵

danmarks ældste cirkus

Den tyske musiker August Wilhelm Binneweis (1839-1887) turnerede fra 1858 til 1862 i Danmark med et orkester kaldet Braunschweiger Bergcapelle. Da orkesteret blev opløst, blev han i Danmark, hvor han i 1865 blev gift med Charlotte Altenburg. Samme år fik de sønnen Gottfried (1865-1933). Familien ernærede sig som omrejsende musikanter.

Gottfried Binneweis giftede sig i 1887 med Marie Bruun (ca. 1867-1935). Samme år fik Gottfried Benneweis (ændringen af stavemåden kan skyldes fejlskrift i et offentligt register) politiets tilladelse til at optræde som artist og musiker. Det blev starten på cirkus Benneweis, som turnerede hvert eneste år fra 1867 til 2015.

Da Gottfried Benneweis døde i 1933, blev hans ældste søn Ferdinand Benneweis (1888-1945) cirkusdirektør. I 1915 var Ferdinand Benneweis blevet gift med Irene Petersen (1891-1970), som havde optrådt som artist hos Benneweis siden 1910. Ferdinand og Irene fik ingen børn sammen. I 1916 tog de et plejebarn, Eli (1911-1993). Ferdinand havde to børn uden for ægteskab: Manfred Benneweis (1929-1987), som var en udmærket rovdyrdomptør, og datteren Musse Benneweis, som igen fik sønnen Sonny Benneweis (1933-1979), som var en fremragende elefanttræner. I 1977 blev Sonny gift med Cirkus Benneweis’ populære sprechstallmeister Nelly Jane (1934-2009).

I 1936 blev Eli Benneweis gift med en tysk antipodist (fodjonglør) Eva Stensch (1910-1999).

Da Ferdinand Benneweis døde i 1945, blev Eli Benneweis ejer af cirkus, i begyndelsen i kompagniskab med sin plejemor Irene. Under Eli Benneweis ledelse blev cirkus Benneweisstørre og større, og snart var det Nordens største cirkus. Ud over det turnerende cirkus Benneweis var Eli Benneweis involveret i adskillige andre cirkus: Cirkus Korona (1948), Cirkus Belli (1955-57), Cirkus Buster (1961), Cirkus Hans Strassburger (Tyskland 1954­), Cirkus Palmiri-Benneweis (Italien 1957-65), Cirkus Barum (Tyskland 1963-67) og cirkusbygningen i København (1970-1990).

Da Eli døde overtog hans og Evas adoptivdatter Diana Benneweis (født 1947) cirkus. Dianas biologiske far er Manfred Benneweis. Efter 1995-sæsonen forlod hendes to fætre, elefantdomptøren Kim Benneweis (født 1956) og hestetræneren Miller Benneweis (født 1958) (begge sønner af Sonny Benneweis) cirkus, vist nok efter uoverensstemmelser med Diana. Det er tænkeligt, at de havde håbet på, at Eli Benneweis i sit testamente havde gjort dem til medejere af cirkus. Fra 1997-2001 arbejdede Kim for Cirkus Arena. 1998-2001 var også Miller hos Cirkus Arena. I 2002 var Kim Benneweis teltmester hos Cirkus Scott. I 2004 og 2005 bistod han Diana Benneweis med regi i forbindelse med opsætningen af årets Benneweis-forestillinger, men var ikke med på turneen. Miller Benneweis arbejdede i en del af 2004 for Cirkus Dannebrog.  En kort periode i efteråret 2008 arbejdede Kim Benneweis som træner for Cirkus Arena. I dag arbejder han sammen med Henrik Møller, som driver Dronningmølle Kameludlejning.

Diana Benneweis moderniserede Cirkus Benneweis, men bevarede princippet om hvert år at byde på tempofyldt internationale forestillinger af høj kvalitet. Fra og med sæson 1996 valgte hun at leje artister med dyrenumre i stedet for at have egne dyr. Under turneerne valgte hun ikke at tage mere udstyr og flere vogne med rundt en højst nødvendigt. Da teltet i 2005 skulle udskiftet, valgte hun at gå en teltstørrelse ned, nemlig til et 36 meter telt, og ville hellere være det bedste cirkus end det største cirkus.

Ved starten af sæson 2015 indtrådte Diana Benneweis tvillinger Nadia og Dawid (født 1987) i ledelsen af Cirkus Benneweis. Med sæsonens udgang overlod Diana den fulde drift af Cirkus Benneweis til børnene og trak sig selv tilbage fra cirkuslivet og er flyttet til Schweiz. Nadia og Dawid vil foretage forskellige ændringer i konceptet, og Cirkus Benneweis har ikke turneret siden 2015. Det mangeårige vinterkvarter Hulerødgaard i Dronningmølle blev solgt i 2017. Med sine staldbygninger og træningsmaneger havde det længe været for stort og upraktisk.

I efterårsferien 2018 producede Nadia og Dawid Benneweis ”Cirkuspark med Benneweis” for butikscentret City 2 i Høje Taastrup. Arrangementet bestod af workshops og korte cirkusforestillinger.

Skrevet af Ole Simonsen
Se flere cirkus nyheder på cirkus-dk.dk

Billeder 

udlejning ✵

Skal i bruge cirkus effekter til jeres tema fest, fødselsdag eller julefrokost kontakt os gerne.
Vi har stor erfaring i at udvikle og eksekvere events i alle størrelser.

Vi kan tilbyde flg:

Cirkus dekorationer
Kostumer
Artister
Popcorn, slush ice, candyfloss maskiner
Samt meget mere.

✵ Kontakt ✵

Generelle henvendelser
info@benneweis.dk
CVR: 73535417

Benneweis